Sådan foregår det Du booker først en prøvedag, se forsiden. Når du kommer til prøvedagen, vil en træner og en sejler, som kan sejle fevajolle, tage imod dig og vise dig klubben og det forskellige udstyr. Du vil også hilse på de andre sejlere. Og du er meget velkommen til at tage dine forældre med. Træneren vil fortælle om windsurfing-udstyret og sammen med dig finde udstyret frem. Derefter finder træneren en våddragt, du kan låne, og du skifter til den i vores omklædningsrum. Det kan være en god idé, at du har et håndklæde med. Så giver træneren dig en redningsvest, og træneren viser dig på land det grundlæggende ved at windsurfe. Nu tager I windsurfer-udstyret ud i vandet, og du øver dig i at stå på brættet og trække sejlet op. Dernæst glider du langsomt frem, og du mærker, at du windsurfer for første gang. Og meget snart kan du også vende … Du er i gang med at lære at windsurfe :) | | Træningerne Træningen starter med, at man mødes med træneren, bliver registreret og hører om dagens træning. Så gør man windsurfing-udstyret klar sammen og klæder om til våddragt. Træneren giver dagens instruktioner i skipperstuen, og bagefter er I klar til at komme på vandet. Træneren følger med jer i en følgebåd og har VHF radio med, så træneren kan komme i kontakt med broen, hvis det skulle blive nødvendigt. Efter træningen sejler man ind sammen og pakker windsurfing-udstyret sammen. Man hjælpes ad, sådan at alle er færdige samtidig. Træneren slutter træningen af og siger på gensyn til næste træning. Vi træner hver tirsdag og torsdag kl. 16.45 – 19.30 fra april til oktober. Prisen er 1.270 kr. for en sæson. Starter man efter sommerferien er prisen 645 kr. - tilmelding og betaling sker her Book en prøvedag på forsiden.
|